Politi opgiver at finde årsag til dødsbrand på Djursland
En voldsom brand hærgede en villa på Dystrupvej ved Ørum på Norddjurs den 28. november 2018. Foto: Oxenholt Foto/Ritzau Scanpix
Oxenholt Foto/Ritzau Scanpix
Et ægtepar på 90 og 92 år mistede livet, da deres hus udbrændte i slutningen af november.
Skaderne efter en voldsom brand i en villa på Norddjurs for knap to uger siden er så omfattende, at politiet formentlig aldrig finder ud af, hvad der fik ilden til at bryde ud.
Branden kostede 28. november et ældre ægtepar livet.
Brandteknikere har arbejdet på at finde ud af, hvordan branden opstod. Men mandag oplyser Østjyllands Politi, at stort set alt er blevet opslugt af flammerne. Forsøget på at finde brandårsagen har derfor ikke båret frugt.
Det var en nabo, der tidligt om morgenen i slutningen af november opdagede, at huset på Dystrupvej i Ørum stod i flammer. Han slog med det samme alarm.
- En nabos hund gør, så naboen vågner af det. Han kigger så ud ad vinduet og ser naboens villa i brand, fortalte Janni Lundager, pressemedarbejder ved Østjyllands Politi, dengang.
Da brandvæsnet nåede frem, havde branden allerede godt fat i huset, og ilden spredte sig hurtigt. På et tidspunkt faldt etageadskillelsen mellem stuen og 1. sal sammen.
Brandslukningen stod på hele formiddagen, og først ved middagstid var det muligt at komme ind i huset.
Allerede om morgenen frygtede politi og brandvæsen, at husets beboere var omkommet i branden. I villaen boede ægteparret på 90 og 92 år.
Da politiets teknikere og en retsmediciner kom ind i huset, fandt de i stueetagen liget af en mand. Dagen efter blev hans hustru fundet - også i stueetagen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned