Det erklærede han tirsdag, da han på Brøndby Stadion holdt møde med Brøndby IF.
- Jeg er åben for magtmidler. Lige nu sidder Rigspolitiet og kigger på en evaluering af det såkaldte hooliganregister. Er det godt nok, fungerer det efter hensigten, skal vi kigge på andre værktøjer?, siger Morten Bødskov til Ritzau.
Mødet med Brøndby drejede sig i høj grad om, hvad politiet konkret kan gøre, og samme emne vil også blive drøftet, når han efter påske skal mødes med AaB og FCK.
Desuden har ministeren inviteret DBU og Divisionsforeningen til et møde.
Årsagen til møderækken er den ballade, der udspillede sig i forbindelse med Superliga-kampen mellem AaB og FCK i begyndelsen af marts, hvor 22 AaB-fans blev anholdt, allerede inden kampen gik i gang.
Kampen blev afbrudt af dommeren, da flere fans kastede kasteskyts efter fodboldspillerne på banen.
- Vi har set et forfærdeligt eksempel på, hvordan det kan gå. Det kan ikke være rimeligt, at forældre og børn bliver fanget midt i det. Episoden er selvfølgelig den konkrete årsag til, at vi nu kigger på sagen, siger han.
Men allerede i dag har politiet mulighed for at gøre brug af hooliganregistret, uden at det har gjort en forskel i forhold til den konkrete episode.
- Det er rigtig nok, at hooliganregistret findes allerede i dag, men derfor er der også andre dele af paletten, vi skal kigge på. Som eksempelvis politiets og klubbernes egen indsats til kampene, siger han.
Samtidig har DBU tirsdag afgjort, at tilskuerballaden 4. marts i Aalborg kommer til at koste FCK 100.000 kroner i bøde.
Det er fjerde gang i denne sæson, at FCK-tilhængernes opførsel på udebane har været en sag i DBU's disciplinærudvalg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned