Politi: Våbensmugler del i større netværk
Arkivfoto fra en anden sag end den omtalte. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Efter et rutinetjek ved Rødbyfærge er mulig våbensmuglernetværk under optrævling.
Den 27. juli i år havde Sydsjællands og Lolland-Falsters politi i samarbejde med SKAT en rutinemæssig kontrol i Rødby Færge. Her traf de en mand fra Bosnien. Det viste sig, at han havde bilen fuld af våben. Helt nøjagtig 10 håndgranater og 13 skydevåben. Heraf fire håndvåben og fire maskinpistoler.
Manden blev anholdt og sigtet efter våbenloven. Han har siddet varetægtsfængslet siden da, oplyser politiet.
- Vores opfattelse er, at denne mand er en del af et større våbensmuglernetværk. Og derfor har vi holdt møder med en række internationale samarbejdspartnere – herunder også med myndigheder på Balkan, da vi er overbevist om, at våbnene stammer der fra, siger politiinspektør Kim Kliver.
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har særlig fokus på om disse våben var tiltænkt rocker-/bandemiljøet.
- Efterforskningen pågår stadig, og vi kan ikke afvise, at der vil komme flere anholdelser i denne sag i ind- eller udland, slutter Kim Kliver.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned