Politiet afblæser bombetrussel på handelsskole i Esbjerg
Elever fandt et håndskrevet brev med en trussel om, at der ville sprænge en bombe på Rybners handelsskole.
Handelsskolen Rybners i Esbjerg blev tirsdag tømt for elever og lærere på grund af en bombetrussel.
Men efter en gennemsøgning af skolen med specialtrænede hunde, oplyser politiet sent tirsdag eftermiddag, at der ikke er fundet sprængstoffer på skolen, og bombetruslen er dermed afblæst.
Anmeldelsen mod uddannelsesinstitutionen på Svendsgade 19 kom klokken 13.18, og politiet oplyste omkring klokken 14.00 på Twitter, at alle på skolen var evakueret og i god behold.
Bombetruslen blev ifølge TV Syd opdaget af nogle elever, der fandt et håndskrevet brev på skolens herretoilet.
- Brevet er et håndskrevet brev på gebrokkent dansk indeholdende en direkte trussel om, at der vil sprænge en bombe her på skolen klokken 14.00, siger skolens vicedirektør Lars Katzmann til TV Syd.
Ifølge skolens vicedirektør, Lars Katzmann, blev alle elever og skolens personale evakueret inden for ganske få minutter ved hjælp af skolens evakueringsplan.
Skolen samarbejder nu med politiet i sagen.
Blandt andet om, hvorvidt nogle blandt skolens elever eller personale kunne have en interesse i, at skolen blev lukket i dag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned