Politiet afspærrer gader for at hindre nytårsangreb
Gaderne ved Rådhuspladsen er nytårsaften spærret med betonblokke for at forhindre angreb mod mennesker, der opholder sig på pladsen. Foto: Polfoto/Khan Tariq Mikkel
Polfoto/Khan Tariq Mikkel
Dronning Louises Bro ved Nørrebro og store veje nær Rådhuspladsen i København blokeres nytårsaften.
Faren for terror mod Danmark præger gadebilledet i København nytårsaften.
Flere politibetjente vil være til stede sammenlignet med tidligere nytårsaftner, og gader afspærres med store betonblokke for at forhindre angreb.
Det oplyser Københavns Politi.
H.C. Andersens Boulevard er lørdag eftermiddag blevet blokeret for trafik ved Rådhuspladsen - nærmere bestemt mellem Tietgensgade og Jernbanegade.
Vesterbrogade er spærret ved Bernstorffsgade, og Vester Voldgade spærres ved Regnbuepladsen og Vestergade.
Desuden bliver Dronning Louises Bro spærret for trafik.
- Vi iværksætter en indsats, der er tilpasset den virkelighed, vi står i, siger vagtchef Kristian Aalskov fra Københavns Politi.
Vagtchefen henviser til den generelle trussel mod Danmark og de terrorangreb, der har været i andre europæiske lande.
- Det er betjente med særlige kompetencer, der er på gaden i dag, siger han.
Københavns Politi forventer at ophæve afspærringerne søndag formiddag.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie