Politiet anholder efterlyst mand i Aarhus
53-årige Jimmie Krogsgaard Nielsen er natten til tirsdag blevet anholdt i Aarhus, oplyser politiet.
Østjyllands Politi har natten til tirsdag anholdt den mand, som tidligere på aftenen blev efterlyst og omtalt som værende "farlig".
Det skriver politiet på Twitter.
- Den efterlyste 53-årige Jimmie Krogsgaard Nielsen er netop anholdt uden dramatik i Aarhus og tilbageført til institutionen, oplyser politiet.
Omkring klokken otte mandag aften stak Jimmie Krogsgaard Nielsen af fra et psykiatrisk hospital i Aarhus-forstaden Risskov.
- Han vurderes som psykotisk og farlig for både sig selv og sine omgivelser. Vi opfordrer derfor til ikke at tage kontakt til ham, men i stedet kontakte os, sagde politiets vagtchef Per Bennekov efterfølgende
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skulle det være lykkedes manden at stikke af, selv om han havde en vagt fra hospitalet til at holde øje med sig.
Politiet bad derefter offentligheden om hjælp til at finde manden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned