Politiet anholder otte mænd efter livsfarligt knivoverfald
Otte mænd i alderen 16 til 27 år bliver onsdag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg. De mistænkes for at have overfaldet en 19-årig mand, der fik flere knivstik, i det centrale Aalborg for to måneder siden.(Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En 19-årig mand var i livsfare, da han blev overfaldet og stukket flere gange med kniv i Aalborg.
Nøjagtigt to måneder efter et voldsomt knivoverfald i det centrale Aalborg har Nordjyllands Politi tirsdag anholdt otte mænd i sagen.
Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Den 8. oktober blev en 19-årig mand overfaldet af en gruppe mænd og stukket flere gange med kniv. Overfaldet var så alvorligt, at han var i livsfare.
Siden overfaldet har politiet efterforsket sagen intensivt.
- Vi har blandt andet gennemgået videoovervågning, afhørt vidner og foretaget forskellige tekniske undersøgelser, udtaler lederen af efterforskningen, politikommissær Carsten Strazek, i pressemeddelelsen.
Tirsdag formiddag kunne politiet så slå til.
Klokken 10 gennemførte man en koordineret anholdelsesaktion på flere adresser i Aalborg Kommune. Desuden blev flere adresser ransaget.
- Vi ser med stor alvor på sagen, som vi betragter som et drabsforsøg, understreger Carsten Straszek.
De otte mistænkte mænd, der er mellem 16 og 27 år, bliver onsdag klokken 09.30 fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aalborg.
Af hensyn til politiets videre efterforskning vil anklageren bede dommeren i grundlovsforhøret om at lukke dørene for offentligheden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned