Politiet har anholdt fire unge mænd i den voldelige røverisag fra Nivå i Nordsjælland, hvor chaufføren i en pengetransport fra Post Danmark blev overfaldet den 17. januar.
De fire unge mænd, som alle er i 16-17-års-alderen, kommer fra Kokkedal, Nivå, København og Grevinge.
Chaufføren i pengetransporten havde tirsdag aften i sidste uge netop hentet dagens omsætning fra postindleveringen i Super Best i Nivå Center, da han blev overfaldet.
- Han bliver slået ned med en kølle eller skæftet på noget værktøj og frarøvet to værdikufferter, berettede vagtchefen ved Nordsjællands Politi, Dan Houtved, efterfølgende.
Efter røveriet flygtede de to mænd til fods fra stedet, men omkring et kvarter senere fandt politiet de to værdikufferter.
- Vores hunde finder kufferterne gemt af vejen under nogle buske på et stisystem i retning mod Nivå Centralskole, fortalte vagtchefen.
Umiddelbart mener politiet ikke, at kufferterne har været åbnet.
Røverne var iført hvide engangsdragter og havde hvide masker for ansigterne.
De fire unge fremstilles i grundlovsforhør mandag eftermiddag for lukkede døre.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned