Politiet anholder to mænd i sag om knivstikkeri i Avedøre
Politiet rykkede fredag aften ud til et knivstikkeri i Avedøre Stationsby i Hvidovre Kommune, hvor en mand er blevet ramt. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En mand er fredag aften blevet stukket ned i Avedøre Stationsby. Politiet har anholdt to personer.
En 42-årig mand er fredag aften blevet stukket med en kniv i Avedøre Stationsby i Hvidovre Kommune.
Det fortæller Torben Wittendorff, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.
Manden er blevet stukket i ryggen, men er ikke i livsfare, oplyser vagtchefen. Han kan natten til lørdag ikke oplyse nærmere om omfanget af mandens skader.
Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 19.32 fredag.
I løbet af aftenen har politiet anholdt to mænd i forbindelse med sagen.
De er kørt til undersøgelse på retsmedicinsk afdeling for at klarlægge, hvorvidt og hvordan de er impliceret i sagen.
- Vi ved endnu ikke, hvad der er sket, og hvor alvorligt det er, siger vagtchefen.
Episoden skete i Karetmagerporten. Politiet er færdige med undersøgelserne på stedet, oplyser vagtchefen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned