Politiet anholder tre fodboldfans efter pokalfinale
Der opstod uro på tribunerne efter slutfløjtet i fredagens pokalfinale mellem Brøndby-FC Midtjylland i Telia Parken. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau ScanpixLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Københavns Politi melder om en pokalfinale i Telia Parken uden de store politimæssige udfordringer.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Politiet har anholdt tre og sigtet fem personer efter fredagens pokalfinale i Telia Parken mellem Brøndby og FC Midtjylland.
Det oplyser Københavns Politi på Twitter.
- Pokalfinalen i Parken er nu afsluttet, og det gik som forventeligt uden store politimæssige udfordringer. P.t. tre anholdte og fem sigtede, skriver politiet.
Politiet oplyser, at de fem sigtelser går på henholdsvis baneløb, overtrædelse af maskeringsforbuddet, kast med romerlys og to overtrædelser af ordensbekendtgørelsen.
Anholdelserne går på fornærmende tale mod offentlig myndighed og kast med romerlys.
Annonce
Tv-billeder fra kampen viste ifølge Ekstra Bladet og B.T., at en gruppe Brøndby-fans kort efter slutfløjtet begyndte at kaste med fyrværkeri mod tribunen med FC Midtjyllands tilhængere.
En del af det blev kastet retur fra Midtjylland-tilhængerne.
Derudover forsøgte nogle fans at bryde gennem den barriere, der var sat op for at adskille de to holds tilhængere.
Kampklædt politi rykkede ind for at få ro blandt fansene.
FC Midtjylland vandt fredag Sydbank Pokalen med en sejr på 5-4 over Brøndby IF efter straffesparkskonkurrence. Efter kampen opstod der uro blandt en mindre gruppe Brøndby-fans. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau ScanpixMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned