Politiet anholder tre rockere for groft røveriforsøg
En rockerborg og fem adresser i København blev ransaget, da tre rockere skulle anholdes tirsdag formiddag.
To medlemmer af rockergruppen Hells Angels samt en prospekt er tirsdag blevet anholdt og sigtet for røveriforsøg, oplyser Københavns Politi.
De tre mænd blev anholdt i en storstilet politiaktion, som røverisektionen under afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi indledte tirsdag formiddag klokken 09.30.
Røveriforsøget gik ud over vekselbureauet Merex i Vester Farimagsgade i København.
Her var en gerningsmand i løbet af natten til 17. juli trængt ind, og da den første medarbejder mødte omkring klokken 08.30, blev hun bagbundet med strips og fik tape for munden.
Men en anden ansat, der ankom kort efter, alarmerede politiet, og det fik røverne til at stikke af.
Efterforskningen pegede i retning af medlemmer af Hells Angels, og tirsdag slog politiet så til i en anholdelses- og ransagningsaktion.
To fuldgyldige medlemmer af Hells Angels på 32 og 44 år samt en prospekt på 32 år blev anholdt. Desuden blev seks adresser i København - herunder rockerborgen i Siljangade 10 på Amager - ransaget.
- Det er en længerevarende efterforskning, der betyder, at vi i dag har kunnet foretage anholdelser af de formodede gerningsmænd, udtaler vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen, der er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Københavns Politi, i en pressemeddelelse.
De tre anholdte vil onsdag blive fremstillet i grundlovsforhør.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie