Politiet dropper sager på stribe – nu bliver de selv sat under lup

Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om at undersøge, om politiet henlægger sager uden tilstrækkelig efterforskning, såkaldt "vask" af sager.

Det skriver Rigsrevisionen på sin hjemmeside.

Der er sket en markant stigning i antallet af henlæggelser i årene 2019-2024, hvorfor Rigsrevisionens undersøgelse skal have fokus på den periode.

- Især 2022 og 2023 har et stort antal henlæggelser - særligt på it-økonomisk kriminalitet.

- Undersøgelsen bør som minimum omfatte personfarlig kriminalitet, det vil sige sager om blandt andet vold og voldtægt, it-økonomisk kriminalitet og menneskehandel, skriver Rigsrevisionen om ønsket fra Statsrevisorerne.

Læs også: Politichef efter DR-afsløring: Vi lukker mange sager uden efterforskning

Baggrunden for undersøgelsen er, at en række politibetjente anonymt har berettet til DR, at de henlægger sager, så basal efterforskning bliver undladt.

Politidirektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Lene Frank, har tidligere, trods DR's afdækning, afvist over for Folketidende, at der "vaskes" på den måde, som det fremstilles af DR.

- Det foregår nok hverken i min politikreds eller andre politikredse - at man bevidst lader være at indhente for eksempel videoovervågning for at vaske en sag. Det kan jeg ikke forestille mig, sagde hun, men erkendte dog, at politiet må henlægge mange sager.

Politiformand: Velkendt fænomen

Formand for Politiforbundet Heino Kegel har fortalt, at fænomenet er velkendt.

- Men til trods for mange beretninger om at vask af sager finder sted, så har Folketinget ikke kunnet få svar fra myndighederne på, om fænomenet reelt finder sted, og hvor udbredt det i så fald er, skriver Rigsrevisionen.

Læs også: Disse typer sager dropper politiet ofte

Statsrevisor Mai Mercado (K) skriver på X, at hun lavede en anmodning til resten af statsrevisorkollegiet for at få undersøgt omfanget af "vask" af sager i politiet.

- Rigsrevisionen har metodefrihed til selv at vælge, hvordan feltet skal undersøges, og derfor har jeg opfordret til, at den blandt andet involverer en undersøgelse, hvor betjentene kan være anonyme, skriver hun.

De seks medlemmer af Statsrevisorerne er politisk udpegede, men de er ikke nødvendigvis medlemmer af Folketinget. De har til opgave at kontrollere statens udgifter.

Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere, men embedsmænd.

/ritzau/