Politiet efterforsker mistænkeligt forhold i Herning
Midt- og Vestjyllands Politi har afspærret flere steder i Herning i forbindelse med et mistænkeligt forhold.
Politiet er tirsdag morgen til stede med flere patruljer i Herning i efterforskning af et mistænkeligt forhold.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X.
Der er blandt andet patruljer ved Gormsvej, Thyrasvej og Silkeborgvej.
- Flere steder er der afspærringer, og det vil der være et godt stykke tid endnu. Følg anvisningerne på stedet, lyder det.
Ritzau har kontaktet Midt- og Vestjyllands Politis kommunikationsafdeling, som ikke kan oplyse yderligere end det, der står i opslaget på X.
Det er af hensyn til efterforskningen, lyder det.
Her oplyses det, at de afspærrede områder kan ændre sig i løbet af dagen. Der vil blive meldt yderligere ud i løbet af morgenen eller formiddagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned