Politiet efterlyser ejere af tyvekoster
Foto: Foto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen
Har du fået stjålet smykker eller sølvtøj under indbrud på Nordfalster, er der nu måske mulighed for at tilbageerhverve genstandene.
En eller flere indbrudstyve har denne sommer været særligt glad for Nordfalster. I hvert fald er der i perioden mellem marts og august blevet begået en lang række indbrud i dette område.
Indbrudstyvens udbytte har været alt fra smykker til kongeligt porcelæn og sølvtøj. Og selvom politiet under en ransagning kun har fundet frem til omkring en tiendedel af kosterne, var der stor gensynsglæde, da en række af de indbrudsramte borgere onsdag kunne tilbageerhverve nogle af deres ejendele. Onsdag holdt politiet nemlig kostfremvisning for 40-50 indbudte borgere.
Selvom mange af de indbudte indbrudsramte mødte op til fremvisingen, er der fortsat en række effekter tilbage. Derfor opfordrer politiet nu til, at borgere i Nørre Alslev-, Eskilstrup-, Sakskøbing- og Guldborgområdet henvender sig, hvis de fra årsskiftet og frem til august har haft indbrud og savner nogle genstande, stjålet under disse.
Det er Mads Justesen fra lokalpolitiet i Nykøbing, man skal henvende sig til på telefonnummer 41 32 81 43. Han understreger dog, at man udelukkende skal henvende sig, hvis man mangler smykker eller sølvtøj.
De mange genstande, som politiet nu efterlyser ejerne af, blev fundet under en ransagning af den mistænktes ejendom, oplyser Mads Justesen. Efter denne mand blev anholdt, er indbrudsbølgen også standset.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie