Politiet er tavst om efterforskning i Glesborg

Af hensyn til efterforskningen vil politiet ikke røbe, hvad der er sket i lille by på Djursland.

Offentliggjort Sidst opdateret

Østjyllands Politi er torsdag aften i gang med at efterforske et mistænkeligt forhold i Glesborg nordvest for Grenaa.

Hvad det mistænkelige forhold nærmere består i, er endnu ikke oplyst, men politiet er til stede med efterforskere på en adresse på Salbovej, hvor der er foretaget afspærring.

- Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle mere end det af hensyn til den efterforskning, som er i gang, og som skal klarlægge, hvad der er sket, siger vagtchef Dion Emdal fra Østjyllands Politi.

/ritzau/