Politiet finder patronhylster efter skyderi i København
Kort før midnat er der blevet afgivet skud i Københavns Nordvestkvarter. Der er ingen meldinger om motiv.
Der er sent mandag aften affyret to til tre skud i det københavnske Nordvestkvarter, oplyser Københavns Politi.
23.48 modtog politiet en anmeldelse om skyderiet, der fandt sted på Jacob Lindbergsvej.
- Vi fik en anmeldelse kort før midnat, og vi har efterfølgende fundet et patronhylster derude, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Moll.
Politiet har undersøgt området, hvor skyderiet har fundet sted. Et område, der beskrives som et almindeligt boligbyggeri.
Der er ingen meldinger om, hvad der skulle være skudt efter, eller tegn på at der er nogen, der skal være ramt.
Københavns Politi ved endnu ikke, om skyderiet har forbindelse til den verserende bandekrig.
- Det efterforskes nu på lige fod med alle andre episoder, hvor der er blevet afgivet skud, siger vagtchefen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned