En 34-årig mand er varetægtsfængslet, efter politiet har fundet fire skydevåben på hans bopæl i Herlev ved København.
- Han blev anholdt lørdag aften af politiets specialpatrulje efter et tip om, at han lå inde med våben, siger anklager ved Vestegnens Politi Martin Von Bülow.
I mandens lejlighed fandt politiet en 9mm-pistol og et oversavet jagtgevær, og et kig i hans kælderrum afslørede et dobbeltløbet jagtgevær og en salonriffel med tilhørende kikkertsigte og lyddæmper.
Dertil kommer 161 styk skarp ammunition til våbnene.
Manden erkender, at han har opbevaret våbnene.
- Men han siger, at det ikke er hans, siger Martin Von Bülow.
Den fængslede er ifølge vagtchef Michael Bundgaard ved Vestegnens Politi ikke selv bande- eller rockerrelateret, men det kan ikke udelukkes, at våbnenes ejermænd tilhører grupper inden for den organiserede kriminalitet.
- Vi skal nu se, om vi kan finde yderligere mistænkte i sagen, og det skal blandt andet undersøges, om de er relateret til bander eller rockergrupper, siger han.
Den 34-årige mand er varetægtsfængslet frem til 19. november, og med en sigtelse for overtrædelse af våbenlovgivningen kan han nu se frem til et længerevarende ophold bag tremmer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned