Politiet frygter, at ukendte gerningsmænd har anbragt sprængstof ved Danske Banks filial i Viby Sjælland.
Derfor er et område ved banken afspærret mandag morgen.
Ved fem-tiden blev det opdaget, at der var trukket ledninger og nogle slanger ind i banken.
Militærets sprængningseksperter er tilkaldt, og desuden arbejder politiets teknikere ved banken, der ligger på Torvet midt i den lille stationsby.
Frygten skyldes ikke mindst, at der tidligere på morgenen skete en sprængning ved en bank i Svebølle i det nordvestlige Sjælland.
Eksplosionen ved Nordeas filial i Svebølle klokken 2.30 var kraftig, siger politiet.
Indgangsdøren blev flyttet flere meter, og også væggene til banken blev skubbet.
Men tilsyneladende fik gerningsmændene ikke noget udbytte. Pengeautomaten lå uden for banken.
To mænd blev set flygte fra stedet i en mørk BMW.
Midt- og Vestsjællands Politi vil meget gerne høre fra vidner i begge sager.
Politiet tror, at de to sager hænger sammen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned