Politiet i Sydnorge forsøger igen fredag at finde de fire danskere, som er savnet efter en kæntringsulykke. Det sker med hjælp fra en lokal dykkerklub. Men håbet om at finde dem i live er slukket.
- Den formelle eftersøgning er slut, og i stedet går vi nu over til det, vi i Norge kalder "søgning efter antagede omkomne". I den forbindelse siger det sig selv, at vi har bedre tid til at tænke os om, inden vi går ud, siger Bård Austad, operationsleder i Agdar Politidistrikt.
Hvor dykkerne præcist vil gå under vandet, er endnu ikke besluttet.
- Det er en stor og krævende skærgård, så vi skal være omhyggelige med, hvilke områder vi vælger. Vi kan jo ikke lede i hele Skagerak og skal være sikre på, at vi bruger vores ressourcer rigtigt, siger han.
Sandsynligvis begynder eftersøgningen der, hvor de to overlevende har fortalt, at de senest så deres kammerater.
- De to reddede har givet os nogle oplysninger, som står meget centralt. De oplysninger måler vi op mod vind- og strømforhold, siger Bård Austad.
De to overlevende, Søren Thuesen og Niels Højlund, blev torsdag udskrevet fra hospitalet i Kristiansand, og fredag morgen forlod de Norge for sammen med deres familier at rejse hjem til Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned