Politiet har anholdt en 24-årig kvinde, der mistænkes for at stå bag fire påsatte brande i en boligblok på Hans Tausens Vej i Esbjerg.
- Hun har erkendt de fire brande og er nu varetægtsfængslet frem til 5. januar, siger vicepolitiinspektør Lorenz Matzen ved lokalpolitiet i Esbjerg.
Kvinden blev varetægtsfængslet i et grundlovsforhør for lukkede døre.
Brandene er alle påsat siden slutningen af november i boligblokkens kælderrum ved anvendelse af avispapir, tændblok og træ.
- Brandene følger efter en periode, hvor medierne har omtalt en gruppe drenges ildspåsættelser i området, og det er sandsynligt, at den massive omtale har inspireret kvinden, siger Lorenz Matzen.
Gruppen af drenge, hvor den yngste mistænkte er syv år gammel, blev anholdt og er sigtet for fem brande i Esbjerg.
- Så var der en kort pause, hvorefter de seneste brande blev påsat af kvinden, der selv bor i kvarteret, siger Lorenz Matzen.
I mediernes beskrivelse af drengenes ildspåsættelser har den nu fængslede 24-årige kvinde gange udtalt sig til lokale medier, hvor hun har udtrykt bekymring over brandene.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned