Politiet melder ud om ulykkesoffers tilstand
Ulykken betød, at Sydmotorvejen var lukket ved Guldborgsundtunnelen i flere timer lørdag morgen og formiddag. Foto: Presse-fotos.dk
.
Politiet fik søndag en opdatering på tilstanden hos den 32-årige mand, der lørdag blev alvorligt kvæstet i en ulykke ved Guldborgsundtunnelen.
Video: Presse-fotos.dk
Den 32-årige mand, som blev alvorligt kvæstet i forbindelse med trafikulykken ved Guldborgsundtunnelen lørdag morgen, er fortsat indlagt til behandling på Rigshospitalet.
Politiet hørte senest fra hospitalet søndag, og her var meldingen, ligesom det var tilfældet lørdag, at hans tilstand er kritisk. Det oplyser politiet mandag morgen til Folketidende.
Politikommissær Bo von Würden fra politiet i Nykøbing fortæller, at manden blandt andet har pådraget sig skader i hovedet.
Manden var passager i bilen, som blev ført af en 24-årig kvinde. Hun blev efter ulykken også indlagt på sygehuset, men blev udskrevet igen dagen efter, og ifølge politiet er hun ikke kommet alvorligt fysisk til skade.
Motorvejen var spærret ved Guldborgsundtunnelen frem til klokken 12.40 lørdag, mens rednings- og oprydningsarbejdet stod på. I stedet blev trafikken ledt fra ved henholdsvis afkørsel 44 Eskilstrup på Falster og afkørsel 45 Guldborg på Lolland.
Guldborgsundtunnelen, som leder Sydmotorvejen under Guldborgsund mellem Lolland og Falster, er ved at blive renoveret, og i den forbindelse er det ene spor spærret, så trafikken ledes over i det andet.
Bilen var ifølge politiet på vej nordpå, da den i forbindelse med overledningen fra det sydgående til det nordgående spor kørte direkte ind i en bom efter at være kommet ud af tunnelen, hvorefter den fortsatte over i autoværnet, hvor den blev klemt fast.
Læs også: Mand i kritisk tilstand efter ulykke: Motorvejen spærret i flere timer
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned