Politiet på jagt efter tyvekoster i stor aktion i Odsherred
Ved en større politiaktion har politiet fundet en del tyvekoster. Desuden er en mand anholdt for narko.
Ved en større aktion har Midt- og Vestsjællands Politi onsdag formiddag ransaget omkring 16 adresser i Odsherred Kommune i jagt på især indbrudstyve og hælere.
Og det lykkedes da også politiet at finde en lang række ting, som man mener stammer fra tyveri og indbrud. Det drejer sig blandt andet om håndværktøj, haveredskaber, knallerter, cykler og designermøbler.
Desuden fandt man et jagtgevær, der stammer fra et indbrud i et sommerhus.
Politiet kan onsdag eftermiddag ikke komme med et bud på, hvor store værdier der er tale om.
- Det kan jeg slet ikke sige noget om endnu. Vi har fundet en masse koster, som vi skal have set nærmere på, siger vicepolitiinspektør Jacob Olsen.
I forbindelse med aktionen fandt politiet også 428 gram amfetamin - populært kaldet speed - hos en 42-årig mand fra Nørre Asmindrup.
Han blev som den eneste anholdt i forbindelse med aktionen, og ved et grundlovsforhør onsdag eftermiddag blev han varetægtsfængslet i tre uger.
Efter fundet af de mange tyvekoster ligger der er stort arbejde forude for politiet med at finde frem til, hvor de er stjålet fra og dermed deres retmæssige ejere.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie