Politiet ransager 21 adresser i jagt på hælervarer
I en storstilet aktion har politiet onsdag ransaget en stribe adresser i Roskilde. Fire personer er anholdt.
I jagten på hælervarer har Midt- og Vestsjællands Politi i en storstilet aktion onsdag ransaget 21 adresser i og omkring Roskilde.
- Vi gennemførte aktionen efter nogle få måneders efterforskning, der viste, at en bestemt personkreds kunne være interessant i forhold til indbrud og hæleri, siger lederen af indbrudsgruppen ved Midt- og Vestsjællands Politi, politikommissær Rene Frederiksen, til Ritzau.
Ransagningerne rettede sig i størstedelen af tilfældene mod adresser med tilknytning til byens misbrugsmiljø og gav da også pote.
- Vi har fundet flere hundrede effekter, først og fremmest telefoner, computere og iPads, fortæller Rene Frederiksen.
Foruden tyvekoster har politiet under aktionen rejst flere sager om overtrædelse af våbenlovgivningen i forbindelse med fundet af mindre stikvåben, og i alt fire personer er blevet anholdt for overtrædelse af narkotikalovgivningen, da politiet fandt amfetamin og kokain.
En 18-årig kvinde og to mænd på 20 og 23 år, som alle blev anholdt samme sted, blev fremstillet i grundlovsforhør onsdag.
- I grundlovsforhøret blev de alle varetægtsfængslet til 13. november, siger Rene Frederiksen, der ikke vil komme ind på, hvor meget narko politiet har fundet hos dem.
De er dog alle sigtet for overtrædelse af straffelovens narkoparagraf, hvilket tyder på, at der er tale om mere end til eget forbrug.
En 19-årig kvinde blev også anholdt, men hun fremstilles først torsdag i grundlovsforhør.
Aktionen betyder, at mange ofre for indbrud i den nærmeste fremtid kan få deres mistede ejendele tilbage.
- Vi har allerede identificeret en del gerningssteder, men der ligger et stort arbejde foran os, understreger Rene Frederiksen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie