Politiet rystet over fart-vanvid

På kun tre dage er over 1.300 bilister blevet fanget i linsen af politiets fotovogn ved vejarbejdet ved Guldborgsundtunnellen.

Det er op mod hver fjerde bilist, der kører mere end de tilladte 50 km/t på stedet.
- Jeg er simpelthen rystet over, at så mange har så lidt respekt for skiltningen og ikke mindst for de mennesker, som går og arbejder på stedet, siger politikommisær Erik Mather fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politis Færdelsafdeling.

Hos færdselspolitiet har de da også gået og snakket om de utrolig mange bilister, som kører for stærkt ved vejarbejdet ved tunnellen.
- Desværre kommer det ikke bag på os. Vi ved fra tidligere lignende aktioner, at folk har en utrolig dårlig trafikmoral, når det drejer sig om vejarbejder, fortæller Erik Mather.

Andre steder med vejarbejder på motovejen benytter man sig af at lave chikaner før vejarbejdet, så bilisterne skal skifte vognbane og tvinges til at sætte farten.

 - Det lyder som en meget god idé. men det er ikke politiets opgave at lave den slags. Det eneste vi kan gøre er at køre ud og måle bilernes hastighed og uddele bøder, hvis de kører for stærkt, fortæller Erik Mather.

Over 1.300 fartbøder udskrevet på kun tre dage på motorvejen ved Guldborgsund-tunnellen, hvor der i øjeblikket er vejarbejde. Lederen af politiets færdselsafdeling er rystet.

Offentliggjort Sidst opdateret