Politiet sigter 18-årig mand for voldtægt i Sæby
To unge mødtes efter at have stiftet bekendtskab på sociale medier. Men de var uenige om, hvad der skulle ske.
En 18-årig mand fra Sæby er blevet sigtet for at have voldtaget en 21-årig kvinde fra Aalborg, som han mødtes med hjemme i sin lejlighed.
Mødet fandt sted, efter at de to unge havde fået kontakt med hinanden på de sociale medier.
- De har aftalt at mødes, men de har tilsyneladende ikke afstemt deres forventninger til mødet, siger vagtchef Mogens Hougesen, Nordjyllands Politi.
Kvinden har anmeldt den 18-årige for voldtægt.
Hun har været igennem en retsmedicinsk undersøgelse, som det er rutine ved voldtægtsanmeldelser.
Den unge mand er søndag blevet afhørt af Nordjyllands Politi. Der er ikke oplysninger om, hvordan han forholder sig til sigtelsen.
Han er efter afhøringen blevet løsladt, idet anklagemyndigheden har vurderet, at der ikke er grundlag for at kræve ham varetægtsfængslet. Men han er stadig sigtet for fuldbyrdet voldtægt, siger Mogens Hougesen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie