Politiet tager hul på første projekt med ansigtsgenkendelse
Arkivfoto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen, FT
Rigspolitiet har hentet tilbud på software til ansigtsgenkendelse fra israelsk firma, oplyser mediet Radar.
Politiet bekræfter, at man er i gang med det første konkrete projekt med ansigtsgenkendelse til opklaring af grov kriminalitet.
Det oplyser Rigspolitiet til Radar.
- Rigspolitiet kan oplyse, at politiet er ved at forberede et projekt om brug af objekt- og mønstergenkendelse, og herunder også ansigtsgenkendelse, skriver Rigspolitiet til Radar.
Med den nye løsning vil politiet kunne gennemgå og analysere omfattende mængder videomateriale.
Teknologien vil kunne genkende ansigter, hvis videokvaliteten er høj nok.
- Projektet bliver under hensyn til den aktuelle situation tilrettelagt, således at der vil kunne prioriteres en hurtig ibrugtagen af systemet, såfremt det politisk besluttes at gå videre med den løsning angående at bruge ansigtsgenkendelse, lyder det.
Indtil nu har det ikke været muligt at få at vide, om politiet er begyndt at bruge ansigtsgenkendelse til andet end offergenkendelse og paskontrol, skriver Radar.
Tidligere i august kunne Radar fortælle, at Rigspolitiet har indhentet tilbud på den software, der skal bruges til ansigtsgenkendelse.
Politiet har indhentet tilbuddet fra det israelske firma Briefcam.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned