Politiet nærmer sig bunden af den sø ved Ringkøbing Fjord, hvor den 20-årige Tobias Sundgaard Pettersson frygtes druknet. Siden tirsdag eftermiddag er vand pumpet op.
Det betyder, at vandstanden tirsdag aften er faldet med halvanden meter, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
- Men vi er ikke nået ned til bunden endnu, og derfor fortsætter arbejdet i aften og nat. Vi bliver ved, indtil søen er tømt. Holder vi pause, løber der nyt vand til, siger vagthavende.
Mandag opgav dykkere at finde den unge mand i søen, og det kan skyldes, at sigtbarheden er dårlig på grund af mudder, is og siv. Da hans sko blev fundet frosset fast til jorden tæt ved, blev det besluttet at give eftersøgningen endnu en chance og tømme søen.
Tobias Sundgaard Pettersson forsvandt søndag nat efter en julefrokost. Han tog bussen hjem sammen med en gruppe kammerater, som bemærkede, at han ikke havde overtøj på, da han steg af bussen tæt ved sit hjem.
Ifølge politiet er han muligvis faret vild på vej hjem fra busstoppestedet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned