Politiet undersøger flere skudhuller i ejendom i Hillerød
Nordsjællands Politi fik søndag formiddag en anmeldelse om flere skudhuller i en ejendom i Hillerød. Skudhullerne kan være op til to uger gamle. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Søndag fik politiet anmeldelse om flere skudhuller i en ejendom. Det er uvist, hvornår der er blevet skudt.
Nordsjællands Politi rykkede søndag formiddag ud til Hillerød efter en anmeldelse om flere skudhuller i en ejendom i Slangerupgade.
Skuddene er gået igennem flere døre og er endt i en mur.
- De er formentlig blevet affyret fra et vindue eller en dør i beboelsesejendommen mod en selvstændig bygning, hvor der er vaskerum eller lignende, siger vagtchef Dan Houtved.
Skudhullerne er ikke nye, men kan være op til to uger gamle.
Politiet kan ikke sige noget om, hvilket våben der er brugt.
I forbindelse med sagen afspærrede politiet søndag området omkring ejendommen, ligesom man har foretaget ransagninger i et forsøg på at finde skydevåbnet.
Sent søndag eftermiddag har man endnu ikke anholdt nogen i forbindelse med skyderiet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned