Politifolk fanger røver på fersk gerning
Det lykkedes torsdag aften en politipatrulje i Måløv ved København at standse et røveri mod en Aldi-forretning og anholde den ene af de to røvere.
- Patruljen ser de to gerningsmænd komme kørende på knallert og løbe ind i forretningen, siger vagtchef Jens Møller fra Københavns Vestegns Politi til Ritzau.
- Betjentene løber efter dem og ser, at de truer personalet med en kniv, fortsætter han.
Da betjentene råber røverne an, smider de kniven fra sig.
- Betjentene får anholdt den ene, men det lykkedes den anden at stikke af, fortæller vagtchefen.
Røveren, der stikker af mister en del af sit overtøj under flugten, så det sparsomme signalement lyder blot, at han er 18-20 år og har indvandrerbaggrund.
Den anholdte er en 16-årig dreng. Trods sin unge alder er han i forvejen kendt af politiet, og han vil fredag blive fremstillet i grundlovsforhør.
Men sagen mod ham stopper muligvis ikke her.
- Vi har de seneste par måneder haft flere røverier mod supermarkeder i området, hvor fremgangsmåden er den samme. Vi vil nu se på, om den anholdte kan kædes sammen med et eller flere af de røverier, siger Jens Møller.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned