Politihund fik mand ned fra træ
Politihunden Gaston opdagede den mistænkelige mand. Billedet er af en anden lokal politihund fra en tidligere eftersøgning. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Det nyttede ikke noget for en mand, som var mistænkt for at planlægge indbrud, at han gemte sig i et træ.
En 34-årig mand fra Hvidovre mistænkes for sent fredag aften at ville begå indbrud i en ejendom på Lytteshøjvej uden for Lundby.
En anmeldelse til politiet om, at manden virkede mistænkelig, gjorde, at en hundepatrulje blev sendt afsted til området. Men manden var ikke lige at finde, indtil en politihund kiggede og snusede op i et træ, oplyser lokalpolitiet.
Synet af politihunden fik tilsyneladende manden til at klatre ned fra træet igen. I nærheden holdt den bil, som den 34-årige erkendte, at han var ankommet i, og hvor der var forskellige indbrudsredskaber.
Den 34-årige blev sigtet for forsøg på indbrud, og da politiet fandt 15,72 gram hash, som den 34-årige havde på sig, blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Efter endt afhøring blev den 34-årige løsladt igen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned