Politijagt efter narko- og spirituspåvirket bilist
Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Der blev brug for den store bødeblok, da en politipatrulje fik standset en flugtbilist onsdag aften.
Onsdag aften ønskede en politipatrulje rutinemæssigt at standse en bil, som kom kørende i krydset Vestenskovvej og Banegårdskrydset.
Bilisten var dog ikke interesseret i at tale med politiet og forsøgte at køre fra politibilen. Det resulterede i en politijagt via Skovalleen, industrikvarteret, Gaabensevej, Stubberupvej, Tingsted over Hullebæk til Nykøbingvej inden bilen blev bragt til standsning på Stubbekøbingvej ved Fayevejen.
Her kunne politiet fylde en bødeblok med sigtelser for ikke at efterkomme politiets opfordring til at standse, kørsel over for rødt lys, tyveri af nummerplader, kørsel i uindregistreret bil monteret med stjålne nummerplader, spiritus- og narkokørsel og endelig manglende kørekort.
Alle sigtelserne fik føreren af bilen, en 20-årig mand fra Vordingborg. Med som passager havde han en 17-årig ung mand fra Vordingborg.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie