Det kniber åbenbart med at styre temperamentet for en 28-årig mand, der mandag bliver fremstillet i grundlovsforhør efter et overfald i Skive.
Manden er tidligere dømt for vold og er i øjeblikket prøveløsladt. Men ifølge Midt- og Vestjyllands Politi forhindrede det ham ikke i at knalde en knytnæve i hovedet på en mandlig bilist.
Den 28-årige er fra Randers, og han kørte ifølge politiet rundt med nogle piger, som han skulle sætte af et sted i Skive.
Tilsyneladende var hans kørsel så tøvende, at en mand i en anden bil fattede mistanke til ham.
Manden fulgte efter bilen og ringede også til politiet for at berette om det mistænkelige forhold.
Men den 28-årige bemærkede til sidst "skygningen" og i Frederiksgade steg han ud af bilen, og gik ifølge sigtelsen hen til den efterfølgende bil, hvor han langede et knytnæveslag ind gennem vinduet.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie