Psykisk syg fængslet in absentia

Foto: Per Rasmussen/POLFOTO

Den psykisk syge mand blev dømt til fængsel i går, selvom han ikke selv var til stede i retten.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den 52-årige mand, der tirsdag aften truede en ansat i Dagli’Brugsen i Holeby, er nu bag lås og slå.

Ved et grundlovsforhør i går blev han varetægtsfængslet i fire uger in absentia.

Det sidste betyder, at han ikke var til stede, fordi han var for psykotisk til at møde i retten.

Han er sigtet for forsøg på farlig vold på Oringe, hvor han blev indlagt tirsdag aften.

Han var i ophidset tilstand gået ind på et kontor, hvor han ryddede et skrivebord, smadrede en computer og truede to plejepersonaler med at stikke dem i halsen med en hæklenål.

Siden truede han en læge, der fik ham overmandet.