Et forbud mod nytårsraketter har fået antallet af personskader og ildebrande til at falde i Norge.
Sidste nytår var det første, da det ikke længere var lovligt at sende det, som nordmændene kalder pinderaketter, til vejrs. Og resultatet udeblev ikke.
Den norske beredskabsstyrelse, Direktoratet for samfundssikkerhed, har opgjort, at der i 2008 var 61 personer, der kom til skade. Året før var samme tal 155.
Tilsvarende har direktoratet vurderet, at mængden af brande og andre skader på fysiske ting også er kraftigt reduceret af forbuddet.
Alligevel advarer en af Danmarks førende eksperter i fyrværkeriskader mod at tro, at et forbud vil give et lignende fald i antallet af skader herhjemme.
Overlæge Jens Lauritsen, Ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital, påpeger, at Danmark efter fyrværkerikatastrofen i Seest forbød de kraftigste nytårsraketter. Og at de billigste raketter af dårlig kvalitet allerede blev forbudt for mange år siden.
Derudover skal man vurdere, hvor stor effekt et forbud har.
- Der er en balance med al forebyggelse. Hvis man bliver så restriktiv, at al det, som folk vil, bliver forbudt, så vil dem, der opsøger risikoen, være ligeglade, siger han.
I hans optik er vigtigere at sikre, at det fyrværkeri, som folk kan købe lovligt, nu også er ufarligt.
Han henviser til et uheld sidste år, hvor en kvinde forsøgte at flygte fra et væltet nytårsbatteri, men faldt og brækkede benet. Batteriet var stillet op på en plan vej - alligevel væltede det.
Sidste nytår kom 197 personer til skade i Danmark. Af dem fik de 33 alvorlige skader, oplyser Ulykkesanalysegruppen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned