Soldater, politibetjente og fængselsbetjente kan vinke farvel til pension som 60- eller 63-årig, hvis det står til finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Som arbejdsgiver for de statsansatte kræver han et opgør med særlige regler om tidlig pension i forsvaret, politiet og Kriminalforsorgen, når forhandlingerne om nye overenskomster går i gang mandag.
I dag kræver overenskomsterne, at soldater går på pension som 60-årige, og den pligtige pensionsalder for politi- og fængselsbetjente er 63 år.
Det hører ingen steder hjemme i en tid med stigende levealder, og en folkepensionsalder på 65 år, mener Claus Hjort Frederiksen.
- Det kan ikke være sådan, at vi anno 2010 betragter en 60-årig som nedslidt, siger finansministeren til Jyllands-Posten.
Formanden for Politiforbundet, Peter Ibsen, mener, at arbejdet er blevet hårdere, og derfor skal hans medlemmer stadig på tidlig pension.
- Vi har forsøgt at holde fast i vores pensionsalder ud fra den simple forudsætning, at jeg har uendeligt svært ved at forestille mig en 65- eller 66-årig politibetjent blive sendt ud til værtshusslagsmål fredag aften, siger Peter Ibsen til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned