“Det her er helt og aldeles uacceptabelt. Jeg bliver nødt til at bede anklagemyndigheden om at sørge for, at den slags ikke gentager sig”.
Sådan lød en vred svada fra retspræsident Henrik Linde, da han torsdag formiddag blev nødt til at aflyse det planlagte retsmøde i domsmandssagen om det meget alvorlige overfald på en indsat i Nakskov arrest i august sidste år.
To mænd på 21 og 22 år var tilalt i sagen, men kun den ene dukkede op ved retsmødets start.
Den 21-årige hovedmand i overfaldet kom ikke, fordi man i det nye statsfængsel i Østjylland havde glemt, at han skulle i retten. Her afsoner den 21-årige en tidligere straf. Han er anbragt her, fordi der her er en særlig afdeling for stærke fanger med rockerrelationer.
Retspræsidenten blev torsdag morgen ved 07.40 tiden kontaktet af fængslet, der dybt beklagede, at de havde overset, at arrestanten skulle køres til retsmødet i Nykøbing. Man ville prøve at få arrangeret en transport, men lidt før otte meddelte fængslet, at dette først kunne lade sig gøre flere timer senere.
Herefter så retspræsident Linde ingen anden mulighed end at aflyse retsmødet, hvor to er tiltalt for rå og brutal vold i forening.
Det groteske ved situationen var, at den 22-årige tiltalte på det tidspunkt var hentet i Nyborg Statsfængsel af to fængselsbetjente og kørt til Nykøbing F. og det samme var sket med et vidne, der blev hentet i Vridsløselille Statsfængsel.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned