En 35-årig Bandidos-rocker fra Næstved blev tirsdag idømt 10 måneders fængsel for at have sat ild til Anni Fønsbys gamle bordel på Huginsvej i Ringsted. Det skriver Dagbladet Ringsted.
Dna fundet på to benzindunkes låg og hanke samt på en smeltet handske angav, at der var en million gange større chance for, at det var den tiltalte end nogen andre.
Dommer Hans Martin Mikkelsen idømte derfor den tiltalte en tillægsstraf oven i de tre års fængsel, han i øjeblikket afsoner for at have opbevaret et oversavet jagtgevær, en håndgranat og plastiksprængstof.
Tilbage i november 2009 blev to benzindunke smidt ind igennem bordellets vindue midt om natten og forsøgt antændt med en nødraket. Branden udviklede sig aldrig, men resulterede i materiel skade for omkring 25.000 kroner.
Episoden skete efter, at Bandidos i længere tid havde krævet beskyttelsespenge af bordellet og truet med at nedbrænde stedet.
Den tiltalte nægtede sig skyldig, men retten vurderede, at hans forklaring var utroværdig og anså de tre tilfælde af dna som udslagsgivende.
På grund af sagens lange forløb over to år, og fordi branden kun medførte begrænsede skader, gav retten dog den tiltalte en mildere straf, end anklageren Sune Ploug Sørensen krævede.
Rockeren overvejer nu, om han vil anke dommen til Østre Landsret.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned