RØVER ER FUNDET OG ANHOLDT
Arkivfoto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen, FT
Opdateret: Politiet har mandag anholdt en røver, som slog og sparkede en butiksansat.
NYKØBING: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyste lørdag en person i forbindelse med et røveri begået lørdag middag i Meny på Parkvej i Nykøbing.
Manden havde stjålet nogle madvarer fra en køler og var gået ud af butikken uden at betale for varerne.
Her konfronterede en 42-årig mandlig ansat i forretningen butikstyven.
Det resulterede i, at den ansatte blev slået flere gange i ansigtet, så han faldt omkuld. Liggende på jorden tildelte butikstyven ham også spark i hovedet.
På grund af volden bliver hændelsen ændret fra tyveri til røveri.
Politiet valgte at udsende et overvågningsbillede af manden sammen med en appel om, at folk kunne henvende sig, hvis man vidste, hvem han var.
Politiet fik mange henvendelser, hvoraf flere pegede på samme mand.
Mandag formiddag er denne mand - en 22-årig mand fra Nykøbing - blevet anholdt.
Manden er kendt af politiet i forvejen.
Tirsdag bliver den 22-årige fremstillet i grundlovsforhør med en sigtelse for røveri og med krav fra politiets side om varetægtsfængsling.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned