Røvere bagbinder 60-årig kvinde i hendes eget hjem
Politiet efterlyser vidner til et groft hjemmerøveri på Falster, hvor røverne slap væk med penge og smykker.
En 60-årig kvinde på Falster fik sig en grim overraskelse natten til søndag, da to yngre mænd pludselig trængte ind i hendes soveværelse.
Mændene bagbandt hende, hvorefter de forsvandt med et pengebeløb og nogle smykker, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Hjemmerøveriet skete på Herthadalsvej i Nørre Alslev, hvor mændene brød ind i hendes hus.
Vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fortæller søndag eftermiddag, at gerningsmændene brød et vindue op for at skaffe sig adgang til huset.
Søren Ravn-Nielsen vil ikke komme ind på, hvad mændene brugte til at bagbinde deres offer med, men det lykkedes hende forholdsvis hurtigt selv at komme fri.
- Så røveriet er nok sket omkring en halv times tid, før vi får anmeldelsen klokken 01.30, forklarer Søren Ravn-Nielsen.
Kvinden har kun kunnet give et sparsomt signalement af de to røvere, der var omkring 20-30 år gamle. De talte begge dansk, og den ene var iført en blå jakke.
Politiet ved ikke, hvordan mændene kom væk fra huset efter røveriet, og vil meget gerne høre fra vidner, der var i området, da røveriet fandt sted.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned