En taxichauffør fra Aabenraa måtte onsdag aften en tur på skadestuen efter mødet med et par brutale røvere, oplyser politiet.
Chaufføren kørte de to mænd på 19 og 20 år fra Aabenraa til Haderslev. I stedet for betaling for turen fik taxichaufføren et slag i hovedet med en flaske. Derefter truede mændene ham med en 20 cm lang kniv og forlangte penge. Selv om de gennemrodede taxien, fik de ikke noget udbytte, og de løb kort efter fra stedet.
En times tid senere dukkede duoen op på en OK-tank, hvor de med kniven truede sig til et mindre udbytte.
Syd- og Sønderjyllands Politi sendte flere patruljer til Haderslev, hvor man også var i gang med en færdselskontrol. En motorcykelbetjent genkendte de to mænd fra signalementet og fik anholdt den ene. Kort efter blev den anden også anholdt.
På de to mænd, der var påvirkede af både stoffer og alkohol, fandt politiet såvel kniv som udbyttet fra tankrøveriet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned