Røvere snitter offer med hobbykniv i Skive

En 39-årig mand blev snittet i armen med en hobbykniv, da to mørkklædte og maskerede røvere torsdag trængte ind i hans lejlighed i Skive.

Røverne ringede på døren til lejligheden på Kirke Allé.

- Da han åbnede døren, overfaldt de to mænd ham med slag, ligesom han blev snittet på den ene arm med en hobbykniv, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Gert Høeg.

Røverne forsvandt fra lejligheden med penge, dvd'er og medicin.

Begge røvere var 170-180 cm høje. Manden med hobbykniven var kraftig til muskuløs, mens den anden var almindelig af bygning.

/ritzau/

En 39-årig mand blev torsdag overfaldet af to røvere i sit hjem i Skive.

Offentliggjort Sidst opdateret