Rovmord i Rævegade for retten
Foto: Politiet søgte forgæves efter drabsvåben i blandt andet Svingelsmosen. Foto: Michael Torfing
Politiet søgte forgæves efter drabsvåben i blandt andet Svingelsmosen. Foto: Michael Torfing
Stor bestialsk drabssag begynder i retten i dag.
Det bliver en stor og omfattende sag, der tages hul på, når et nævningeting i dag skal sættes for at afgøre sagen om drabet på den 72-årige Poul Sørensen i hans hjem i Rævegade i Kragenæs i januar sidste år.
Den er omfattende i det der er berammet seks retsdage til sagen. Det står også klart, at den selv i forhold til andre drabssager og hjemmerøverisager er tale om en på alle måder usædvanlig grov forbrydelse. Vicepolitiinspektør Søren Ravn, der har medvirket ved opklaring af adskillige drabssager, karakteriserer drabet på Poul Sørensen som usædvanligt groft og bestialsk.
Tre mænd er tiltalt i sagen. Den 23-årige RH, den 26-årige PN samt den kun 16-årige NM.
I anklageskriftet er de tiltalt for manddrab og hjemmerøveri mod den gamle mand. Kan forsæt til manddrab ikke bevises, er der en såkaldt subsidiær påstand om vold med døden til følge. Der er i tiltalen tale om utallige slag med flere redskaber, hænderne og med spark med særdeles omfattende skader på forurettede.
Ifølge anklageskriftet er der tale om brud på øjenhule, spoleben knæskal og skinneben. Talrige kvæstelser i hovedet og på arme og ben, blodudtrækninger i bløddelene over kraniekuplen, på ansigtet, på brystet og over knæskal samt blodudtrædning mellem de bløde hjernehinder svarende til højre isselap.
De tre tiltalte har været på adressen mindst to gange, først den 10. januar cirka klokken 20 og senere igen om natten til den 11. januar cirka klokken 2. Det kan ikke udelukkes, at de også har været der en tredje gang.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned