Rygeovn årsag til brand

Den brand, der onsdag formiddag udbrød i et stort udhus ved en villa på Ulriksdalsvej ved Nørre Vedby på Nordfalster, opstod sandsynligvis, da der blev tændt op i rygeovn. Det fortæller lederen af lokalpolitiet i Nykøbing, Uffe Uldall Nielsen.

Han oplyser desuden, at udhuset er nedbrændt, mens den tilhørende garage er blevet skadet ved branden.

Ifølge indsatslederen på stedet, Brian Midjord fra Guldborgsund Redningsberedskab, var udhuset placeret blot tre meter fra selve villaen. På grund af vindretningen blev denne dog efter sigende reddet.

Se billeder fra branden - KLIK HER.
 

Foto: Foto: Anders Knudsen

Det var sandsynligvis i forbindelse med optænding i en rygeovn, at der gik ild i et udhus ved en villa i Nørre Vedby.

Offentliggjort Sidst opdateret