Sad i bus - nu er han fængslet

Arkivfoto: Thomas Tolstrup

En udenlandsk mand blev onsdag aften anholdt i en bus på Lolland.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiets udlændingekontrolafdeling standsede onsdag aften en bus, da de kørte i land fra færgen i Rødbyhavn.

Med ombord var en 45-årig udenlandsk mand, som slet ikke måtte være der. Han har nemlig tidligere fået et indrejseforbud, der endnu ikke var udløbet, og derfor blev han tilbageholdt.

Torsdag blev han fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til 27. april, fremgår det af politiets døgnrapport.