Jeg sad fire-fem timer i strips på den frosne asfalt, og jeg er glad for, at jeg har fået rettens ord for, at det ikke var i orden.
Sådan modtager studerende Nina Liv Brøndum, 27, der er en af de 250 sagsøgere, torsdagens dom i Københavns Byret.
- Jeg er utrolig glad og helt vildt lettet, siger Nina Brøndum, der var blandt de tilbageholdte ved den store klimademonstration den 12. december sidste år.
- Jeg gik fredeligt i demonstrationen sammen med mine venner, og så kom politiet pludselig og lavede den omtalte knibtangsmanøvre. Jeg var meget overrasket og troede i starten slet ikke, at jeg var anholdt, for jeg havde ikke fornemmelse af, at jeg befandt mig i nærheden af noget, der kunne berettige en anholdelse, siger Nina Brøndum.
Hun håber, at dommen vil betyde, at politiet i fremtiden ikke på et tyndt grundlag kan anholde folk, der deltager i demonstrationer.
- Det har stor betydning for mig personligt, at jeg har fået oprejsning og medhold i, at den nedværdigende og ydmygende behandling, jeg fik den 12. december, ikke var i orden, siger Nina Brøndum.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned