Salafist tiltales for racisme og for at billige terror
Han kaldte Omar el-Hussein helt og mener at homoseksuelle skal kastes ud fra bygninger. Nu er 34-årig tiltalt.
En 34-årig yderliggående salafist er nu blevet tiltalt for både racisme og for at billige terror.
Det skriver TV2 på sin hjemmeside.
Under et interview med Radio 24syv i september 2014 udtalte han, at den korrekte islamiske straf for homoseksualitet er henrettelse ved, at man blive smidt ud fra en høj bygning.
- Vi mener, at det er den bedste straf for en homoseksuel, fordi vi mener, at det er en sygdom i sig selv, sagde han blandt andet ifølge anklageskriftet, oplyser TV2.
- Det er, fordi det er imod natur, og det er ikke kun os muslimer, der mener det. Det er også kristne.
Den 34-årige er desuden tiltalt for at billige terror. Efter Omar el-Husseins angreb på Krudttønden og synagogen i København sidste år udtalte han sig til en fransk tv-station.
- Den her mand har et hjerte af guld. Vi muslimer tager ikke afstand fra denne mand. Men den største terrorist gennem historien er de her tegnere, der har udsat os i Danmark og den danske befolkning for terror.
- Det er dem, der er terrorister. Ham derovre, han er ikke terrorist, han er en helt, sagde han ifølge anklageskriftet, skriver TV2.
Sagen kommer for Københavns Byret 11. januar næste år. Der er afsat to timer til behandling af den.
Ud over den 34-årige er en 24-årig mand blevet tiltalt for at billige terrorisme. Han er medlem af den islamistiske gruppe "Kaldet til Islam", oplyser TV2.
Han skal have hyldet drabene på 13 ansatte på det franske satiremagasin Charlie Hebdo 7. januar sidste år.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie