Satte sig på togskinnerne
Arkivfoto Foto: Free/Colourbox.dk/arkiv
Colourbox.dk/Free
Tog måtte stoppe, da en mand satte sig på togskinnerne, med sin hund.
En dramatisk situation blev afværget, da det lykkedes togføreren i lokaltoget at bremse op på Søllested Station, hvor en mand i går formiddag havde sat sig på skinnerne sammen med sin hund.
Manden havde blod på hænderne og en køkkenkniv i lommen, men han gik sin vej sammen med hunden, da personer nærmede sig.
Kort efter blev han igen truffet i nærheden, hvor han først var i bevidstløs tilstand og derefter blev aggressiv og voldsom overfor politi, der var kommet til stede.
Da manden blev opfattet som selvmordstruet, blev der tilkaldt en ambulance, der kørte ham til Nykøbing Sygehus, hvor han blev tilset af en læge. Den 45-årige mand fra Søllested indvilgede i at lade sig frivilligt indlægge på Oringe.
Den samme person blev for lidt mere end en måned siden idømt seks måneders ubetinget fængsel for at skyde med en skarpladt pistol, som han havde fundet på baneterrænet ved Søllested Station, i sit rækkehus.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned