26. september 2018 blev en fange befriet under et besøg på sygehuset i Nykøbing. Foto: Ingrid Riis, arkivfotoIngrid Riis, arkivfoto
Den sjette sigtede i dramatisk fangebefrielse, er blevet udleveret til Danmark.
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
Nu er seks mænd bag tremmer og dermed klar til det retslige efterspil om en befrielsesaktion af en fange fra Storstrøms Fængsel, som under dramatiske omstændigheder blev befriet, da han skulle til undersøgelse på Nykøbing Sygehus tilbage i september sidste år.
Sagen kommer for retten om en uges tid, men den ene af de seks sigtede har politiet først mandag fået fat i. Den 25-årige mand blev varetægtsfængslet in absentia tilbage i februar.
- Han forsvandt ud af landet via Rødby-Puttgarden, da han fandt ud af, at vi ledte efter ham, fortæller politikommissær Ove Groth.
Ved fangeflugten sidste år blev en indsat fra Storstrøm Fængsel befriet af flere personer, da han sammen med fængselspersonale ankom til sygehuset. Befrielsesaktionen skete udenfor sygehuset ved indgangen til akutafdelingen, hvor gerningsmændene truede tre fængselsbetjente med peberspray og en pistol og tvang dem væk fra den fangetransport, han sad i.
Det førte til en omfattende politiaktion, hvor Sydmotorvejen var lukket i flere timer henover Farø, fordi man her fandt den flugtbil, fangen og hans befriere var flygtet i.
Annonce
En af de medvirkende ved flugtaktionen blev også anholdt i nærheden, og et halvt døgn senere fandt politiet den flygtede fange gemt i bagagerummet på en bil, som politiet standsede på Amager. Han blev anholdt, og det samme blev den person, han var sammen med på anholdelsestidspunktet.
I midten af oktober anholdte politiet en 21-årig mand fra Hvidovre, som også blev sigtes for aktivt at have hjulpet til ved befrieklsesaktionen.
I januar blev en 26-årig mand fra Storkøbenhavn varetægtsfængslet i sagen.
Og endelig nu er den sjette anholdt. Den 25-årige mand, som forlod landet, da jorden brændte under ham i vinters.
I slutningen af juli ankom han med fly fra Sydeuropa til Göteborg, hvor han så blev anholdt af det svenske politi, grundet en europæisk arrestordre på den unge mand, som er af iransk oprindelse, men som har boet mange år i Danmark og som ved mandagens grundlovsforhør talte dansk.
Manden er sigtet at være med at planlægge, koordinere og deltage i aktionen omkring sygehuset, mens den mand, som blev befriet, er sigtet for at være selve hovedmanden bag hele befrielsesaktionen.
Ved grundlovsforhøret blev den 25-årige mand varetægtsfængslet foreløbig til 15. august – Men han fik samtidigt at vide i retten, at varetægtsfængslingen vil blive forlænget, mens sagen kører i retten. Den 25-årige nægtede sig skyldig, men kærede ikke fængslingen.
Dommeren sagde i forbindelse med varetægtsfængslingen mandag, at den 25-årige havde haft den telefoniske kontakt til den befriede fange og også havde besøgt ham i fængslet, kort tid inden befrielsesaktionen. Ligesom politiet via efterforskningen har konstateret, at den 25-årige har haft kontakt til sagens øvrige involverede.
Der er afsat i alt seks retsdage til den omfattende sag.
Under en meget dramatisk fangeflugt fra Nykøbing Sygehus, hvor en indsat i Storstrøm Fængsel blev befriet af bevæbnede gerningsmænd, blev Byretten i Nykøbing 27. september bevogtet af bevæbnet politi under grundlovsforhøret af den undvegne og nogle af medgerningsmændene. Foto: Claus HansenClaus Hansen
En flugtbil blev samme dag fundet Foto: Claus HansenClaus Hansen
Farøbroerne blev lukket for at forsøge at lukke de flygtede inde. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Afspærring ved Farøbroerne Foto: Mathias Øgendal/Ritzau ScanpixMathias Øgendal (arkiv)/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Annonce: Snedkerkøkken pris og vejen til et realistisk køkkenbudget
Annonce: Et lavt månedligt beløb gør ikke nødvendigvis lånet billigt
Borgmester efter fabrikslukning: - Lige i dag er vi i knæ
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole