Seksårig drak narko fra fars drikkedunk
Lokalpolitiet i Skive har ransaget bopælen hos et forældrepar, hvor der blev fundet nogle gram kokain og såkaldt flydende ecstasy. Foto: Politiet
Politiet
De sociale myndigheder er blevet underrettet, fordi dreng kom til at indtage euforiserende stof på køretur.
En dreng på seks år blev i weekenden lagt i kunstigt koma, fordi han havde indtaget væske fra farens drikkedunk. Den viste sig at indeholde flydende narko, skriver Skive Folkeblad.
Ulykken skete lørdag, da drengen var ude at køre med sine forældre.
På et tidspunkt fik drengen fat i farens dunk og tog en slurk. Den indeholdt GHB, oplyser politiet til Ritzau.
Dette stof kendes også som fantasy eller som flydende ecstasy, selv om det har den modsatte virkning af det sidstnævnte. Det er bedøvende og beroligende.
Senere kom den påvirkede dreng på Viborg Sygehus, hvor han blev overført til intensivafdelingen og lagt i kunstigt koma.
Den seksårige var så svækket, at han havde besvær med selv at trække vejret, oplyser lokalpolitiet til Skive Folkeblad.
Sent lørdag aften var drengen våget op og i bedring, fortæller politiassistent Niels Bach til mediet.
Ordensmagten aflagde besøg hos forældrene, og her blev der også fundet nogle gram kokain.
De sociale myndigheder har fået orientering om hændelsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned