Når en 48-årig mandlig herningenser, der er sigtet i sagen om en dræbt kvinde, mandag optræder med usløret billede og fuldt navn i Ekstra Bladet, er det ikke noget, der generer mandens forsvarer, Morten Wagner.
Tværtimod er han godt tilfreds med, at der ikke er navneforbud i sagen, som flere medier ellers fejlagtigt har beskrevet.
- Et navneforbud forudsætter, at det skal begæres af nogen. Jeg har ikke gjort det, og anklageren har heller ikke. Hvorfor skulle jeg gøre det, lyder det Morten Wagner, der uddyber:
- Det er en taktisk overvejelse, men i mange tilfælde kan et navneforbud faktisk skade mere, end det kan gavne. For hvis ikke offentligheden ved, hvem den sigtede er, så udelukker det også, at der kan dukke vidner op, som har været sammen med den pågældende på et tidspunkt, der er relevant for sagen. Det er en meget behersket problemstilling, om der er navneforbud eller ej i forhold til at være sigtet for et manddrab.
På spørgsmålet, om hans klient er enig i den overvejelse, svarer Morten Wagner:
- Det har jeg ikke diskuteret med ham.
Advokat Morten Wagner er blandt andet kendt fra Pedal-Ove-sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned